Kraniosakralterapi er en meget blid massageform, som kan frigøre smerter, spændinger og ubalancer i kroppen.
Ved brug af KST har man mulighed for at genopbygge en lang række ting i form af; kroppens balancer ved nervesystemet, alle de elastiske strukturer i såsom muskler, ligamenter, sener, organer mv., knoglestrukturerne, kredsløbet og de forskellige viscerale kredsløb bestående af hormoner, væske, immunsystem osv.
KST er siden år ca. 1900 anvendt i mange lande af både læger og osteopater, da lægen og osteopaten W. G. Sutherland på denne tid gjorde den opdagelse, at kraniet ikke er vokset sammen til en stor knogle ved 7-årsalderen, som man ellers antog på den tid, men at kraniet stadig består af et sæt bevægelige knogler. Årsagen til dette skyldes, at der både er nerver, blodårer og bindevævshinder i alle de områder, hvor kraniet vokser sammen, når man bliver voksen.
Den væske, der både er støddæmper for hjernen og som samtidig giver næring til denne, har en lille bevægelse, hver gang den fornys, hvilket medfører, at kraniet udvider sig en smule og ligeså trækker sig en lille smule sammen i en rytme. Det er ligeså denne væske, der pakker hele centralnervesystemet ind inde i rygsøjlen, hvorfor den førnævnte rytme vil kunne aflæses overalt på kroppen. Denne aflæsning foregår dog oftest på hovedet, nærmere bestemt på kraniet, og på korsbenet, kaldet sacrum, hvoraf navnet kraniosakral stammer.
Det er essentielt, at denne rytme er symmetrisk for at sikre, at alle kroppens balancer fungerer optimalt.
Som erfaren kraniosakralterapeut kan man mærke kvaliteten af denne bevægelse, og på baggrund heraf afdække eventuelle problemer hermed. F.eks. kan ubalancer, spændinger og smerter som regel lindres eller sågar helt fjernes vha. KST.
Problemer og ubalancer opstår ofte ved kronisk stress, fødselsskader, uheld, vold, slag samt fysiske og psykiske traumer.